ManagementKonsulenterne

     

Virksomhedsprofil

Dyrt at fejlansætte – ManagementKonsulenterne Mener  

Produkter og ydelser

December  2006

I en artikel i Berlingske Tidende d. 11/12-2006 hedder det: "Danske virksomheder bruger formuer på at ansætte den forkerte medarbejder. Det koster normalt en årsløn at skulle igennem annoncering, samtaler og oplæring, før den nyansatte er oppe i omdrejninger". "Det er faktisk meget udbredt med fejlansættelser, fordi arbejdsgiverne forhaster sig," siger chefkonsulent Bjarne Jakobsen fra Dansk Handel og Service i artiklen. Han har talt med over 100 virksomheder, der har haft så travlt med fylde en tom stol ud, at de har hyret den forkerte.

I artiklen står der også at "Flere undersøgelser viser da også, at det koster kassen at ansætte en ny medarbejder. Ingeniørfirmaet Carl Bro har regnet sig frem til, at en ny akademiker typisk koster omkring en halv million kroner, mens ansættelse af en ikke-akademiker hurtigt løber op i 200.000 til 300.000 kroner."

Alt dette ved vi jo nok på en eller anden måde. Men fordi det er så dyrt at ansætte den forkerte, er det endnu mere vigtigt at gøre et grundigt forarbejde, når der er behov for nye ansatte. Personligt opstiller vi altid en meget omfattende profil, når jeg vi skal ansætte folk, eller vi hjælper andre virksomheder med ansættelser. En gennemarbejdet profil for den person, man ønsker at finde til stillingen, giver omfattende stof til den annoncetekst, man under alle omstændigheder skal have skrevet.

Annonceteksten skal være fokuseret på at gøre jobbet interessant for den rigtige kandidat, men samtidig fortælle meget om de krav, virksomheden stiller til personen. Det gør ofte, at de annoncetekster, vi skriver, bliver meget lange. Det har den virkning, at man får færre ansøgere, men at dem, man får, til gengæld rammer mere rigtigt i forhold til stillingen. De tilbagemeldinger, vi har fået fra kandidater, siger, at de har været utroligt glade for de vældigt informative annoncer.

At teksterne er lange betyder jo ikke noget, når man bruger nettet til sine jobannoncer. Og nettet bliver brugt af jobsøgerne, det viser statistikkerne. For eksempel fortælles det i en artikel i Berlingske Tidende d. 10/12-2006, at 59% af danskerne kigger efter job på nettet.

Denne artikel fortæller også, at danskerne i høj grad stadigvæk kigger i aviser og fagblade efter jobannoncer, så det er ofte svært at vælge det rigtige. Vi kan kun anbefale at have én at tale med om valget.

Men en grundig profil er basis for det hele - også når man skal have kandidaterne til samtale. Hvordan man varetager en ansættelsessamtale - ja det er helt andet emne!

Henrik Svava Mortensen
ManagementKonsulenterne

 
Partnere og netværk  
Vi mener  
Tilbage til forsiden  
   
 
 
ManagementKonsulenterne aps
Ranunkelvej 14
2820 Gentofte

Tlf.   39 65 55 22
Fax 39 65 58 22
www.manakon.dk
info(at)manakon.dk