ManagementKonsulenterne

     

Virksomhedsprofil

Virksomheder sparer på energien
– ManagementKonsulenterne Mener
 

Produkter og ydelser

  November 2007

Det viser sig, at flere og flere virksomheder systematisk arbejder med at spare på energiforbruget. Offentlige tilskudsmuligheder er en af årsagerne.

I en artikel i Berlingske Tidende d. 12. november 2007 hedder det direkte ”Langt flere virksomheder end tidligere arbejder nu systematisk med reduktioner i energiforbruget. Det er dels offentlige ordninger med mulighed for rabatter, der slår igennem, men projekterne får også bundlinien til at vokse.”

I artiklen gives et eksempel med en industrivirksomhed, der med en systematisk indsats fra 2002 til 2006 har sparet 11% på energiforbruget. Med stigende energipriser er det noget, der kan mærkes, også fordi besparelsen ses direkte på bundlinien.

Også almindelige kontorvirksomheder sparer på energien. I et andet eksempel nævnes et reklamebureau, som har indarbejdet energibesparelser som ”måleparameter på linie med vores finansielle resultater”.

I det hele taget bliver virksomhederne generelt mere og mere energibevidste, nok fordi det efterhånden kan betale sig at blive det. Tilbagebetalingstider på energibesparende projekter på 3-4 år er ikke ualmindelige.

Nu er energispareprojekter jo ikke noget nyt. Området spænder meget bredt, lige fra udskiftning til sparepærer i lamper, via udskiftning af motorer, pumper, ventilatorer og opvarmningsanlæg og helt op til flytning til splinternye energirigtige bygninger. Og derfor kan det ofte være uoverskueligt for små og mellemstore virksomheder at gå i gang, for hvordan får man tid til det og hvad skal man i det hele taget gøre for at få de bedste besparelser?

Da området ikke er nyt, findes der en lang række instanser, der kan rådgive omkring energibesparelser, udarbejde besparende projekter og give hjælp til gennemførelse af projekterne. Men deres ekspertise er ofte branche-, funktions- eller energitype-bestemt, så der kan ofte være behov for en ”over-instans”, der kan styre alle projekterne, mens man selv passer sin virksomhed. Og det kunne jo godt være en fra ManagementKonsulenterne.

Mit råd er klart: Kom i gang med besparelserne, de ses direkte på bundlinien. Og da energipriserne nok kun går en vej – opad – bliver besparelserne større jo tidligere man starter.

Henrik Svava Mortensen
ManagementKonsulenterne aps

 
Partnere og netværk    
Vi mener    
Tilbage til forsiden    
   
   
   
ManagementKonsulenterne aps
Ranunkelvej 14
2820 Gentofte

Tlf.   39 65 55 22
Fax 39 65 58 22
www.manakon.dk
info(at)manakon.dk