ManagementKonsulenterne

     

Virksomhedsprofil

Historisk fald i den økonomiske aktivitet - hav "ned-strategien" på plads – ManagementKonsulenterne Mener  

Produkter og ydelser

 
November/december 2008

"Danmark styrer direkte mod den værste vækstkrise siden den første oliekrise i begyndelsen af 1970'erne. Det vurderer Danske Banks cheføkonom Steen Bocian. Og allerede i år kan den økonomiske aktivitet falde for første gang siden 1993 og bakke lige så meget som efter den anden oliekrise i 1981."

""Det ser rigtigt grimt ud. De nye tal for Danmarks økonomi viste et uventet stort fald på 0,5 pct. i tredje kvartal, og tallene for første kvartal blev betydeligt nedjusteret, så nu ser det ud til, at dansk økonomi samlet set falder i 2008, hvilket vil være første gang siden 1993", siger Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen."

Så er det vist slået fast! Citaterne stammer fra Berlingske Tidende den. 2. december 2008, men mange andre medier siger det samme. Der står også "Det kraftige fald i samfundsøkonomien, målt via bruttonationalproduktet, BNP, .... BNP tallene fortæller nemlig, hvordan det går med det danske forbrug, nettoeksporten og investeringerne. Og stort set alle tallene var bekymrende i tredje kvartal."

Når det så er konstateret, hvad gør man så? Ja ud over de kortsigtede tilpasninger, så som de umiddelbare besparelser og de hurtige tilpasninger i f.eks. arbejdsstyrken, der er mulige, så er det vigtigt at tænke langsigtet. Der er nemlig ingen indikationer på, at den økonomiske aktivitet går opad igen. Det kan godt være, at finanssituationen bedres via diverse regeringsindgreb rundt omkring, men vækstkrisen vil være langvarig.

Ligesom en vinter får en ende en gang, lige sådan får denne krise også en ende, om end et stykke ude i fremtiden. Så for at overleve vinteren er det vigtigt at have strategierne på plads. Og den tilhørende forretningsplan. Man skal som indehaver eller direktør for en virksomhed tage højde for nye kundesituationer, nye krav fra banker og andre i omverdenen, nye krav om fleksibilitet og omstillingsparathed til produktionen og et meget højt ønske fra medarbejderne om at beholde deres job. Den nedadgående økonomiske aktivitet kræver simpelthen en anden strategi - en "ned-strategi".

Er du ikke allerede begyndt, er det på høje tid. For det er de virksomheder, der i nedgangstider klarer sig godt, der bliver de store vindere, når det går op igen. Og kan du ikke klare det selv, så få hjælp udefra, i første omgang måske bare nogen, der kan være en sparringspartner eller én der kan formulere forretningsplanen. Det har andre gjort. Og de vil sige "det betaler sig".

Henrik Svava Mortensen
ManagementKonsulenterne aps

 
Partnere og netværk    
Vi mener    
Tilbage til forsiden    
   
   
   
ManagementKonsulenterne aps
Ranunkelvej 14
2820 Gentofte

Tlf.   39 65 55 22
Fax 39 65 58 22
www.manakon.dk
info(at)manakon.dk